Shure fejrer 100 års innovation og lydrevolution

I år markerer Shure deres 100-års jubilæum, en milepæl der viser virksomhedens konstante innovation og enorme betydning i audiobranchen.
Shure har siden sin grundlæggelse i 1925 af S.N. Shure i Chicago som en virksomhed, der solgte radiodele, udviklet sig til en global teknologisk leder inden for lydteknologi, kendt for sine mikrofoner, konferenceløsninger og personlige lydprodukter.
 

En rejse gennem lydens historie

Shure har i løbet af sine 100 år produceret over 50.000 forskellige elektroniske produkter og er blevet et velkendt navn indenfor audioindustrien. Fra det første mikrofonkit, der blev introduceret i 1932, til ikoniske produkter som SM58 og SM7B mikrofonerne, har Shure skabt teknologi, der har forandret den måde, vi oplever lyd på.
 
I 1953 revolutionerede Shure lydteknologi ved at lancere sin første trådløse mikrofon, Vagabond 88. Dette skete længe før trådløs teknologi blev en global standard. Senere, i 2011, blev Shures digitale trådløse teknologi introduceret, og i dag er deres digitale trådløse mikrofoner brugt på nogle af verdens største sportsevents og tournéer, samt i utallige mødelokaler og konferencesale verden over.
 

Innovationer, der har formet industrien

Shure har været en konstant drivkraft for innovation og har leveret banebrydende produkter, der har sat standarder for hele industrien. Hvor mange af disse eksempler genkender du?:
 
  • Phonograph Cartridge (1937): Den første phonograph cartridge, der gjorde Shure til en klar leder inden for high-fidelity lyd.
  • Unidyne Microphone (1939): Den første unidirektionelle mikrofon med ét element, som forbedrede lydisoleringen og reducerede feedback, hvilket gjorde den populær i radio og liveoptrædener.
  • SM58 Microphone (1966): SM58 er fortsat den mest populære mikrofon for vokalpræstationer på verdensscenen og en uundværlig del af musik- og eventindustrien.
  • IntelliMix® Room (2020): Denne software revolutionerede AV-industrien ved at optimere lydkonferencer med avancerede DSP-algoritmer.
 

En global lydvirksomhed med historisk betydning

Shure står bag mikrofonerne brugt af talrige legendariske figurer som Elvis Presley, Dr. Martin Luther King Jr., Nelson Mandela og The Beatles. I dag anvendes Shures produkter af en bred vifte af professionelle: performere, content creators, AV-specialister, musikelskere, og mange flere. Deres produkter bruges ikke kun på scener og i studier, men også i mødelokaler, på sportsarenaer og som en integreret del af hverdagen.
 
 
Fra starten som et lille radiodele-selskab i Chicago til i dag at være en global leder inden for audioinnovation, har Shure sat standarden for kvalitet, pålidelighed og teknologi gennem et århundrede. 
 
Tillykke til Shure med 100 års jubilæet – vi er hos Matrix Sales meget stolte af at være en del af brandets inspirerende historie!