Mød mikrofonkapslen der lyder godt på alle stemmer fra rappere til jazz-sangere: Shure KSM11

Lydtekniker Frederik Rosenkjær-Wind har testet Shure KSM11 siden sommeren 2023 og kalder den "den bedst lydende mikrofon jeg overhovedet har hørt."

Den selvstændige lydtekniker og ejer af lydvirksomheden Blackburst, Frederik Rosenkjær-Wind, har brugt KSM11 kapslen fra Shure siden starten af sommeren til diverse live-musik events og hans vurdering er klokkeklar: ”Det er den bedst lydende vokalmikrofon jeg overhovedet har hørt.”

Mikrofon der passer til alle stemmer

Frederik er uddannet lydtekniker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 2005 og har ejet sin enkeltmandsvirksomhed Blackburst siden. Gennem Blackburst leverer Frederik udstyr til mindre og medium-størrelse produktioner og fungerer selv som lydmand på produktionerne. Han specialiserer sig i koncerter og teaterforestillinger.

Siden starten af sommeren, har Frederik brugt KSM11 kapslen fra Shure til koncerter i hele Danmark og her har han især lagt mærke til hvor alsidig KSM11 kapslen er:

”Den parrer godt med alle stemmer jeg har prøvet den på. Den lyder helt fantastisk velopløst. Der er mange af de andre gode kondensatormikrofoner, som lyder virkelig godt på nogle stemmer, men så falder de helt igennem på andre stemmer. Det er en ting jeg har oplevet med KSM11, udover det nok er den bedst lydende vokalmikrofon jeg overhovedet har hørt, så lyder den også godt på alle de sangere jeg har prøvet den på indtil videre.

Bobo Moreno synger i KSM11 til Big Band koncert. Credit: Matrix Sales

Den bedste mikrofonkapsel til cupping

Frederik besluttede sig for at købe sin første KSM11 kapsel fordi han havde hørt at den var god til at håndtere cupping, en grebsteknik som mange rappere bruger når de performer.

”Jeg købte en som en prøve, fordi jeg fik kunstneren Pharfar på besøg,” fortæller Frederik, ”Og jeg havde en forventning om, at han nok ville komme til at cuppe mic’en ret meget. Jeg havde hørt om KSM11, at den skulle være god til at håndtere det. Og det er noget som en konkurrerende kapsel som ellers var min favorit op til da er virkelig dårlig til det. Den går helt amok og lyder helt tosset når man cupper den. Så jeg tænkte jeg ville prøve at købe en KSM11 og det fungerede bare. Den ændrede meget lidt karakter når den blev cuppet. Og så tænkte jeg, så prøver vi at lade den køre resten af aften. Der kom en del forskellige andre sangere, og det var der, hvor det også bare stod klart for mig: den kan noget, også på folk der ikke cupper.”

Efter at have oplevet hvordan KSM11 kapslen passer til så bred en gruppe sangere, besluttede Frederik sig for at købe tre mere så han har en kapsel til hver af sine ULX-D kanaler.  ”Jeg har andre kapsler med, men jeg bruger dem ikke,” griner Frederik, ”de KSM11 kapsler sidder ligesom bare fast i mit setup nu.

Robust vokalmikrofon med fin kondensator-top

KSM11 kapslen er en forholdsvis åben kapsel så den lyder mere som en studiemikrofon. Gain before feedback er dog overhovedet ikke et problem, fortæller Frederik: ”Den er utrolig robust. Kort forinden var jeg faldet over en konkurrerende kapsel som minder meget om KSM11 i robustheden i forhold til gain before feedback og jeg vil sige at de to ligger på en delt førsteplads på det område. Men KSM11 har en endnu finere, veldefineret top til sammenligning, synes jeg, som gør at jeg skal justere mindre på den.”

Det er netop den veldefinerede top som gør at KSM11 kapslen adskiller sig fra konkurrenterne og lykkes med kun at gengive vokalen på trods af den åbne struktur, ifølge Frederik. 

”Den har den her ekstremt fine kondensator-top så den lyder meget som en studie mikrofon. Der er virkelig meget og kraftig top i den, og den er meget gennemtrængende - men på en fed, behagelig måde, så den er meget nem at få til at trænge igennem ethvert lydbillede med den her top. Jeg har ikke haft nogen overhørsproblemer med at der gik rigtigt meget trommer i den eller noget. Det synes jeg på en måde den formår at holde ret godt til kun vokalen. Hverken monitor feedback eller andre instrumenter har jeg haft et problem med.”


Hvis du vil vide mere om KSM11 kapslen kan du kontakte Kasper Geels hos Matrix Sales

Relaterede artikler