KLVR vinder 3 priser på InfoComm 2026

KLVR har netop markeret sig stærkt på den internationale scene ved InfoComm 2026 i Las Vegas, hvor virksomheden deltog med sin nordamerikanske debut – og tog hele tre anerkendte priser med hjem.

De tre awards er blandt branchens mest eftertragtede og understreger den store interesse for KLVR’s løsninger:

  • Best New Product of InfoComm 2026 fra rAVe [PUBS] – på tværs af alle produktkategorier
  • Best of Show Award fra AV Technology
  • Best of Show Award fra Sound & Video Contractor

InfoComm er en af verdens største messer inden for professionel AV og audio, og anerkendelserne bekræfter en tydelig tendens i markedet: en stigende efterspørgsel på professionelle og mere bæredygtige alternativer til traditionelle batteriløsninger.

Under messen havde KLVR møder med en bred vifte af branchefolk – herunder ingeniører, integratorer og broadcast-specialister – som alle viste stor interesse for at bevæge sig væk fra engangsbatterier.

De tre priser bygger samtidig oven på flere måneders stærk international medieomtale på tværs af AV-, broadcast- og live-event branchen.

KLVR takker alle, der lagde vejen forbi standen i Las Vegas, og ser frem til at fortsætte dialogen med både nye og eksisterende samarbejdspartnere.