Matrix Group søger endnu en kollega til at servicere og rådgive vores kunder inden for lys-branchen. Dette er et område i vækst som vi har haft stor fokus på at udvikle de sidste par år, og vi har forrygende travlt. Kan du se dig selv arbejde med markedets førende lys-producenter inden for underholdning og teater, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Stillingen er på fuld tid og vil være tilknyttet vores hovedkontor i København.
Arbejdsopgaver:
- Salg og rådgivning af lys og relaterede produkter fra Matrix Groups portefølje.
- Rådgivning inden for komplette løsninger, også på tværs af virksomhedens produkt-sortiment.
- Udvikling af udlejnings-, venue- og teater markedet for virksomheden.
- Udførelse af produkt-demonstrationer og udarbejdelse af relevant undervisningsmateriale inden for dit felt.
Din profil:
- Baggrund inden for salg/rådgivning af professionelle lys-produkter eller som lystekniker/designer.
- Du kommer måske fra TV-, teater- eller udlejnings branchen.
- Erfaring med relationsskabende salg.
- God til opsøgende salg.
- Forståelse for kundernes behov.
- Du er initiativrig og fleksibel.
- Du tager ansvar og er selvkørende.
- Besidder godt købmandsskab og evner at skabe og fastholde et netværk af kunder og brugere – eller har lyst og mod på at lære det.
- Udadvendt, social og trives godt i et uformelt miljø hvor det til tider går stærkt.
- Erfaring med ERP-systemer og generelle IT-kundskaber er et plus.
- Rejseaktivitet må forventes i forbindelse med salg, kurser og messer.
Matrix Group tilbyder et job i en spændende virksomhed i udvikling. Vi er et solidt firma med 19 medarbejdere fordelt på kontorer i Århus og København, og beskæftiger os med salg og distribution af professionelt audio, scene, AV og lys udstyr. Vi er en flad organisation og har opbygget en arbejdsplads hvor åben kommunikation, sund work-life balance og tæt samarbejde på tværs af virksomheden er i fokus.
Vi ønsker snarlig tiltrædelse, hvorfor vi løbende vil afholde samtaler indtil den rette kandidat er fundet.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, etnicitet, religion og lignende.
Spørgsmål til stillingen besvares af CEO, Thomas Christensen på telefon 27102651.
Ansøgning sendes på mail til: tc@matrixgroup.dk