3 nye funktioner i Shures MXA loftsmikrofoner

Der er kommet 3 nye funktioner til Shures industri-førende loftsmikrofoner, som gør det endnu nemmere at opnå fantastisk lyd til hybride møder.

Shures Microflex Ecosystem, der består af en række forskellige loftsmikrofoner, DSP og højttalere til mødelokaler, har nu i 8 år været markedsførende med fleksible og komplette løsninger der lyder fantastisk. Men nu er det blevet endnu bedre!
 
Shure har netop lanceret Firmware-opgraderinger til alle deres loftsmikrofoner, der åbner for nye funktioner og forbedrede muligheder. Det handler primært om at undgå uønsket støj og fremhæve dialog.
 

Virtual Acoustic Boundary

På MXA920 vil man nu opleve at al støj og lyd der ikke er dækket af en zone, aktivt bliver fjernet fra signalet. Det har man tidligere kunnet opnå ved at placere ”Mute Zone” områder hen over støjkilden, og sætte en Gain-værdi på minus 100, men nu er det en funktion man ikke behøver at aktivere - den er aktiv som standard. Så alle uønskede lyde der kommer fra områder der ikke er dækket af zonerne man har defineret, vil automatisk blive aktivt fjernet, så de slet ikke kan høres i videomødet.
 

Speech Gating Threshold & Enhanced Noise Filtering

På MXA920, MXA901, MXA902 og MXA710 vil man fremover opleve en meget forbedret skelnen mellem tale og støj. Så hvis en person åbner en pose med chips, rasler med papirer eller taster på et keyboard, mens en anden person snakker, vil man ikke længere kunne høre denne støj i signalet. Disse teknologier vil sikre et langt mere rent, klart og støjfrit lydsignal i videokonferencer.
 

Automatic Noise Reduction and Non-Linear Processing

Hidtil har man kunnet indstille støjreduktionen på alle Shures loftsmikrofoner i tre niveauer: Low, Medium & High. Men nu er det muligt at vælge ”Auto” (den er aktiveret som default) hvilket betyder at støjreduktionen vil tilpasse sig de enkelte lokaler og deres akustik automatisk.

Hvis baggrundsstøjen øges undervejs, vil den nødvendige støjreduktion aktiveres samtidigt.
Det samme gælder for de situationer hvor mødedeltagere i begge ender af kaldet, altså både ”near-end og far-end” taler samtidigt, det som kaldes ”Double-talk”. Her vil den non-lineære processering aktivt sørge for at mindske udfald i lyden. Man vil derfor altid have præcis den ønskede processering for at opnå optimal lydkvalitet og interaktion.
 

Disse nye funktioner er tilgængelige i Firmware versioner 6.2.x og højere.
 
Læs mere her.