Av-udstyr til mødelokaler

Det rette AV-udstyr til mødelokalet er af afgørende betydning for jeres evne til at kommunikere effektivt med hinanden og overføre informationer let og uden forståelsesproblemer.

AV-udstyr som projektorer, skærme, lydsystemer og mikrofoner er essentielt udstyr til mødelokalet, da det giver deltagere mulighed for at kunne se og høre præsentationer/videoer og ikke mindst for at deltage fra fjernlokationer. Det rette AV-udstyr vil derfor også sende et signal om professionalisme og kvalitet til både samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere, og det er derfor en uundværlig investering for større virksomheder, organisationer og foreninger.

Engageret og dynamisk samarbejde 

I takt med den teknologiske udvikling er dagens AV-teknologi både avanceret og yderst brugervenlig. Det nyeste inden for AV-udstyr til mødelokalet vil derfor også kunne hjælpe med at fremme interaktiviteten mellem mødedeltagere. Det vil det gennem funktioner som touchskærme, interaktive whiteboards og lignende udvidelser, der er designet til at give alle deltagere mulighed for at deltage aktivt og samarbejde på en mere engagerende og dynamisk måde. 

Shure Microflex Ecosystem: Skræddersy lydoplevelsen i ethvert lokale  

Få den bedste samarbejdsoplevelse i ethvert rum med Shure Microflex Ecosystem. Microflex Ecosystem er et intelligent og fleksibelt lydsystem, der sikrer brugere optimal lyd, vidensdeling og kontakt i selv de største mødelokaler. Shure har gjort det muligt for kunder at skræddersy deres eget ”økosystem” med udgangspunkt i størrelsen på lokalet, indretningen, det typiske antal deltagere og andre præferencer, så man som kunde er sikret en løsning, der passer direkte ind i brugerens hverdag. 
Dertil er Microflex – som det ligger i navnet – en fleksibel løsning, der er udviklet med omtanke for fremtidige behov. Det er derfor let og ligetil at udvide ens Microflex Ecosystem i takt med, at nye behov, udfordringer eller præferencer opstår. Shure Microflex Ecosystem er med andre ord en fremragende og dertil prisvindende lydløsning til både små og store virksomheder og organisationer. 

STEM Ecosystem: Skab, administrer og skaler lyden i mødelokalet

Et andet enormt intelligent lydsystem til mødelokaler kommer fra Stem Ecosystem. De udvikler lydudstyr til placering både på borde, loft og vægge, der gør det let for den enkelte virksomhed at mixe og matche for at sikre den helt optimale lyd i ethvert mødelokale. Ligesom med Microflex Ecosystem er Stem Ecosystem derfor en løsning, som kunden selv sammensætter alt efter behov, og som samtidigt er fuldt kompatibel med ledende videokonferenceplatforme som Teams, Zoom og Google Meet. 
Kunder får med andre ord fuld kontrol over lydoplevelsen i mødelokaler med løsninger som Stem Ecosystem, der let styres fra touchskærme og intelligente hubs i rummet. Økosystemet sikrer derfor også, at alle mix-and-match løsninger taler sammen og styres fra et samlet sted. 

AV-udstyr til akustisk udfordrede mødelokaler 

I dag er akustisk udfordrede lokaler snarere reglen end undtagelsen. Dårlig akustik er ofte et resultat af, at man i dag i højere grad anvender materialer som glas og beton, der forværrer lydgengivelse og skaber en mere ekko-agtig lydoplevelse. Derudover har moderne byggeri ofte store, åbne rum, hvilket fører til, at lyd spredes og reflekteres ukontrolleret. Det rette lydudstyr til mødelokaler kan afhjælpe disse problemer ved at rette lyden den rette vej og udelukkende hente lyd fra de ønskede steder

Relaterede artikler